Inspiration

Giv slip. Liviudvikling

Giv slip på det, der ikke er godt for dig

Kan du ikke give slip? Er du for god til at holde fast?

Giv slip, når du opdager, at du forsøger at holde fast og kæmpe dig igennem noget, der i virkeligheden slet ikke er godt for dig.

Giv slip. Liviudvikling

Er du god til at holde fast, holde ud og kæmpe dig igennem?

Har du styrke til at holde fast, holde ud og kæmpe dig igennem, når du er i en svær situation?

Det er en virkelig god evne at have, og den kan bære dig godt igennem mange af de udfordringer, du møder i dit liv.
Evnen holde fast, holde ud og kæmpe dig igennem fungerer vældig fint og beskytter dig godt, så længe de svære situationer, du oplever, bliver godt overstået og afsluttet på en måde, så du kan komme i balance og finde ro igen.

I andre situationer kan du komme til at gøre tingene meget værre for dig selv, hvis du bliver ved med at holde fast, holde ud og forsøge at kæmpe dig igennem.

For hvis de svære situationer, du kommer ud for, er alt, alt for voldsomme, hvis de opstår igen og igen, eller hvis de bliver ved og ved over alt for lang tid, så kommer hele din organisme på overarbejde og det slider hårdt på både krop og psyke. Så er det på tide at holde op med at kæmpe.

Giv ikke op, giv slip.

Giv slip og bed om hjælp, hvis du har brug for hjælp til at give slip eller hjælp til at gøre det på en god måde.

Holder du fast, koste hvad det vil?

Bliver du ved med at holde fast og kæmpe, koste hvad det vil?

Bliver du ved med at holde fast og forsøge at kæmpe dig igennem, selvom du kan mærke, noget slet ikke er godt for dig?

Måske oplever du, at det er særligt svært for dig at at give slip:

  • Når du ikke føler, du er god nok – når du ikke tør være dig selv og vise, hvem du er
  • I jobsituationer, hvor du er ved at gå helt ned med stress
  • I parforhold og andre relationer, som er giftige og nedbrydende for dig
  • Når du ikke kan få dig selv til at sige fra og sige nej til andre
  • Hvis du er vant til at klare dig selv og ikke kan få dig selv til at bede andre om hjælp
  • Hvis du er afhængig, f.eks. af alkohol, medicin eller andet
  • Når du sidder fast i gamle mønstre og vaner, der bliver ved med at spænde ben for dig

Bange for at give slip. Liviudvikling

Er du bange for at give slip?

Det kan være rigtig svært og angstprovokerende at give slip på noget, før du kan se, hvad der skal erstatte det.
Vi vil ofte helst kunne se det nye mål, før vi vover at slippe noget af det, vi er vant til, selv hvis det er noget, som vi inderst inde godt ved, slet ikke er godt for os.

Også selvom vi inderst inde godt ved, at: Når du gør det, du plejer, får du det samme resultat, som du plejer.

Du kan komme til at blive ved med at kæmpe og kæmpe, både for at finde frem til det nye mål, og for at holde fast i det, du har, indtil du bliver så nedslidt og udmattet, at du ikke har kræfter til at kæmpe mere. Så udmattet, at du bliver nødt til at give slip.

Så hvis du kan mærke, at du kæmper og kæmper, ja, så er det på tide at gøre alt hvad du kan, for at bremse ned og stoppe op.
Hold op med at kæmpe. Giv dig selv lov til at falde til ro, også selvom du endnu ikke ved, hvad du så skal gøre. For så længe du er ” i kamp” er din hjerne voldsomt på overarbejde og fuldt optaget af at beskytte dig.

Og så længe din hjerne er på overarbejde, er det utroligt svært – ja, ofte umuligt – at tænke klart og roligt.

Stop op og få ro på.

Få ro på, for at kunne tænke klart og få overblik over din situation.

Få ro til at tænke tilbage og trække på dine tidligere erfaringer.

Giv slip og få tid og ro nok til at mærke, hvad der er vigtigt for dig, hvad du ønsker og hvad du gerne vil være fri for.

Få hjælp, hvis du ikke selv er i stand til at stoppe op og få ro på.

Hvis du har været under for stort pres, kan både din krop, din hjerne og dit nervesystem være så voldsomt aktiveret, at det er meget vanskeligt at geare ned og få ro på selv. Ja, det kan endda være utroligt vanskeligt at se i øjnene, hvordan det står til.
Så er det på tide at få hjælp til at lande godt og sikkert, finde tilbage til roen i dig selv og få plads og overskud til at få øje på nye muligheder.

For først når du har sluppet kampen og er kommet i ro, kan du virkelig mærke, hvad du har brug for. Mærke, hvor det er nødvendigt for dig at give slip og lade det forsvinde, som ikke mere er godt for dig.

Giv slip og skab plads. Liviudvikling

Giv slip og skab plads. For når noget nyt skal vokse frem, er der brug for plads, lys og luft.

Ofte er det sådan, at det først er, når du giver slip og rydder ud i det, der ikke er godt for dig mere – først når du skaber plads og luft omkring dig – først da kan lyset nå ind – så du kan se dine nye muligheder.
Så giv slip, for først når du giver slip, skabes et vakuum, så noget nyt kan vokse frem.

Og måske vil du blive blive virkelig overrasket over, hvad der vokser frem, hvad der kommer til dig.
For måske er det nye noget, du slet ikke selv kunne have forestillet dig?

Det kan være noget, du slet ikke vidste, du kunne ønske dig. Og alligevel kan du med det samme mærke at det er lige i øjet.

Andre gange er det måske noget, du har brug for at vende og dreje, mærke og smage på og gå lidt til og fra, før du dybest inde ved, om det virkelig er det, du gerne vil have i dit liv? Om du vil holde fast eller give slip?

Jeg ønsker for dig, at du må have mod til at give slip, når der er noget, der slet ikke er godt for dig. Giv slip og skab plads til at leve lige netop det liv, du fortjener. Det liv, du vil elske at leve.

Kærligst

Lise

Jeg er klar til at hjælpe dig, og du kan se mere om, hvordan du kan få hjælp af mig her:

Ondt i livet
Stress
Parterapi
Traumebehandling

PS: Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få flere tips til hvordan du får endnu mere Livsglæde, harmoni og energi

Del dette på Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInEmail this to someone

Leave a Comment

Få tips til mere balance, livsglæde og energi
Close

Få inspiration og nemme tips til:

  • balance
  • livsglæde
  • energi