Psykoterapi hjælper med det, der er svært i livet lige nu.
Og psykoterapien kan hele dybe sår.
Psykoterapi hjælper dig med at forstå dig selv på et dybere og mere omsorgsfuldt plan. Og psykoterapien hjælper dig til at stå ved dig selv, og skabe de positive forandringer du ønsker i dit liv.
Psykoterapi i Ribe ved psykoterapeut Lise Jensen giver dig:
- Støtte til at klare det, der er svært i dit liv lige nu
- Hjælp til at rydde op i gamle mønstre og oplevelser
- Mod til at stå ved dig selv og vise, hvem du er
- Styrke til at leve fuldt og helt
Psykoterapien hjælper og giver dig et trygt rum, når livet er svært
I psykoterapien får du et trygt sted, hvor du bliver mødt med åbenhed, respekt og positiv interesse for den, du er.
Et sted, hvor du bliver set, hørt og lyttet til, med opmærksomhed og nærvær, uden at blive bedømt eller komme til at føle dig forkert.
Et sted, hvor du får støtte og opbakning til at være dig, præcis som den, du er.
I psykoterapien skaber vi sammen et trygt rum for ny vækst og udvikling.
Vi skaber et rum, hvor der er plads til, at du kan se på dig selv og på dit liv med kærlige, omsorgsfulde og nysgerrige øjne.
Psykoterapien giver dig en tryg ramme, med tid, ro og støtte.
Du får et trygt rum til at finde frem til det, der er vigtigt og rigtigt for dig. Og du får en tryg ramme, med plads til at finde modet, energien og friheden til at leve det liv, du ønsker.
Gennem terapien kan du finde frem til en indre ro, som gør det lettere at hvile i dig selv og vise, hvem du er. Det gør det også meget enklere for dig at have kærlige og positive forhold til andre.
I hver samtale sætter vi lys på det, som fylder i dig lige nu.
Der kan være mange grunde til at søge hjælp hos en professionel psykoterapeut:
- Stress og overbelastning
- Vanskeligheder i tætte relationer, f.eks. parforhold, familie
- Angst og anspændthed
- Nedtrykthed, manglende glæde og energi
- Sorg og tab
- Følelser af ikke at være god nok
- Svært ved at “finde vej” i livet
- Frustration og modløshed
- Konflikter og samarbejdsproblemer
- Ensomhed og isolation
- Chok og traumer
Ofte vil et kortere psykoterapi forløb kunne hjælpe dig godt igennem de akutte problemer du står i. Hjælpe dig, så du kommer tilbage på sporet. – Andre gange er der brug for et længere forløb, for at kunne arbejde dybere med nogle temaer. Og for at kunne skabe en vedvarende positiv forandring i dit liv.
Psykoterapi hjælper, når livet er svært og du har brug for positiv forandring
Psykoterapi hjælper og kan gøre en værdifuld forskel i dit liv, når livet er svært og du ønsker at:
- Kende dig selv på et dybere plan
- Mærke og tage vare på dine følelser og behov
- Få øget dit selvværd
- Leve i nære og kærlige forhold
- Udfolde din spontanitet og kreativitet
- Mærke livsglæde, energi og balance
Kropsterapi kan være til hjælp
I forbindelse med psykoterapien kan jeg også tilbyde kropsterapi.
Kropsterapi kan være meget forløsende og helende. For kropsterapi kan nå ind der, hvor ord og tanker alene er utilstrækkelige. Den kan nå ind der, hvor der ingen ord er, der, hvor gamle følelser sidder gemt og næsten glemt.
I kropsterapien kan jeg bruge helende berøring og energiopbyggende og afspændende øvelser. Og vi kan arbejde med fordybelse via visualisering, meditation og fantasirejser.
Kropsterapi kan hjælpe dig til at sanse og lytte til det din kloge krop fortæller dig. Og kropsterapien kan hjælpe dig til at blive bedre til at mærke og holde dine grænser. Det kan hjælpe dig til at beskytte dig mod stress, pres og overbelastning. Og det kan sætte dig fri til at vælge, hvordan du vil leve dit liv.
Genfind livsglæde og energi
Få harmoni og balance i dit liv
Tidsbestilling
Du er naturligvis velkommen til at ringe til mig og få en snak med mig, inden du bestiller en tid til psykoterapi.
Ring venligst på tlf. +45 26 35 63 32.
Træffer du mig ikke, kan du lægge en besked med dit navn og tlf.nr. Så ringer jeg tilbage til dig hurtigst muligt.
Du kan også sende en mail til mail@liviudvikling.dk
Så kan jeg foreslå nogle tider, du kan vælge imellem.
Præsentation:
Jeg er uddannet krops-psykoterapeut fra Institut for Eksistentiel Humanistisk Psykoterapi v/ Hanne Lo Pries og Henrik Vettergren Carlsen. Derefter har jeg deltaget i en 3-årig træningsgruppe for uddannede psykoterapeuter samme sted.
Derudover har jeg en grundig efteruddannelse i Biologisk Chok- og Traume behandling fra Skolen for Psykosomatik hos Ulla Rung Weeke, aut. cand. Psych., Krise og kropsterapeut – Specialist i Psykotraumatologi.
Jeg har solid erfaring med terapeutisk arbejde og vejledende samtaler med mennesker i kriser og vanskelige livssituationer. Og en mangeårig baggrund fra arbejde i sundhedsvæsenet, samt fra arbejde med voksenundervisning, vejledning og projektledelse.
Praktisk information:
En psykoterapi session er normalt på 1½ time, så der er mulighed for fordybelse.
Jeg kan tilbyde tider dag, aften og weekend. Normalt har jeg mulighed for at tilbyde en tid i løbet af en uge.
Du har også mulighed for at få psykoterapi online
Læs mere om psykoterapi over nettet eller telefonen med online terapi her.
Priser:
Individuel psykoterapi og krops-psykoterapi: 1½ times session: 800 kr.
Du kan også vælge at købe et forløb med 3 gange for 2200 kr. Så sparer du 200kr.
Online psykoterapi over nettet eller telefonen: En online-session på 1 time: 600kr
Ved køb af et forløb med 3 online-sessioner: 1600kr, så du sparer 200kr
De 3 gange kan du bruge indenfor et år. Købte sessioner refunderes ikke.
Hvis du har lyst,
kan du læse mere her:
– Og jeg hjælper dig naturligvis meget gerne videre,
hvis det gennem terapiforløbet viser sig, at du har
brug for anden eller mere hjælp.
Tilmeld dig mit Nyhedsbrev her
– og få tips til mere:
Livsglæde
harmoni
Energi