Føler du dig uendeligt træt af at kæmpe, fordi du har måttet kæmpe for at være god nok det meste af dit liv?
Kæmpe for at blive elsket og anerkendt?
Kæmpe for at andre skulle synes godt om dig, synes du er god nok?
- Og måske, mest af alt, kæmpe for, at du selv kunne føle dig god nok?
Er du ekspert i at fortsætte langt ud over dine egne grænser?
Altså den der snigende tvivl om om, om det nu også er det rigtige for dig, om du kan holde til det, - om det er imod det, du inderst inde ønsker og står for?
Mærker du indimellem frygten for, at du ikke vil kunne blive ved med at holde til det.
- Og selvom du virkelig kæmper, virker det måske ikke særligt godt?
Måske er det slet ikke kampen der kan sikre dig tryghed, kærlighed og anerkendelse?
Måske er det slet ikke gennem kampen, du kan nå frem til at føle dig god nok?
Stoppe kampen for at være god nok - respektere, at du er træt af at kæmpe, og begynde være blid og omsorgsfuld overfor dig selv. Begynde at give dig selv det, du har troet, du skulle kæmpe dig til.
Hvis du er vant til at kæmpe, kan det godt føles meget skræmmende at stoppe op, slappe af, være stille. For når der er stille kan du ubevidst blive bange for gamle voldsomme følelser.
Følelser, der sidder i kroppen på dig, fra tidligere oplevelser eller begivenheder, som har været alt for overvældende og svære for dig følelsesmæssigt.
De kan sidde gemt og næsten glemt i kroppen, klar til at poppe op og øjeblikkeligt sende dig i kamp - igen og igen - ved den mindste anledning.
For når vi har været udsat for alt for svære og følelsesmæssigt overvældende oplevelser, kan vi blive voldsomt rystede i forhold til vores basale tillid og forventning til livet, og vi kan komme til at tvivle på meget og føle os drevet til at kæmpe:
Det er jo desværre langtfra altid, vi tidligere i vores liv har fået den hjælp, omsorg, trøst og støtte, vi har haft brug for.
Det kan have gjort os meget bange for at miste kontrollen og mærke sårbarheden - og endnu mere bange for at lade andre se den. Og det kan have gjort os så bange for at miste, at vi ikke tør lade andre komme tæt på.
Vi bliver født som små, perfekte væsener, skabt til kærlighed og forbundethed.
Vi kommer til verden med evnen til at elske og blive elsket, søge kærlighed og give kærlighed.
Vi kommer til verden med et altoverskyggende behov for at knytte os til dem, der er nær os.
Vi er født med en højtudviklet evne til at aflæse og spejle andres følelser og stemninger - og komme dem i møde.
Det er på tide at slutte kampen og begynde at mærke, hvem du er, inderst inde, mærke, hvad du har brug for, mærke, hvad der giver dig energi og glæde.
- Det er på tide at give plads til det, der virkelig betyder noget for dig.
Slippe det, du plejer at gøre, fordi du har troet, at det var det, du skulle, og troet, det var det, andre forventede af dig. Troet, at du ville være forkert, hvis du ikke levede op til de andres forventninger.
Det er på tide at give slip på alt det, du har troet, du var nødt til at gøre og være, for at være god nok. Give slip på alt det, der har udmattet dig og gjort dig uendeligt træt af at kæmpe.
Det er på tide, at sætte dig selv fri.
Det på tide at vove at leve, som det kærlige væsen, du er født til at være.
Det kærlige væsen, der er født med evnen til at elske og blive elsket.
Elske dig selv og andre - og være elsket af andre - og af dig selv.
Har du brug for hjælp til at til stoppe kampen? Har du brug for hjælp til at finde roen og få mod til at leve dit liv, som den du er?
Ønsker du bare at kunne: